Stop slideshow Index Stop slideshow
Index Up one level Previous image Next image Stop slideshow

Image 20 of 22

DeGamle-20.jpg

NISSEHJÆLP

En Gaardmand paa Strynø havde en Nisse, med hvem han stod paa en meget god Fod, hvorfor ogsaa Nissen gjorde meget Arbejde for ham. En Dag havde Manden rendt omkring hos Venner og Naboer og bedt dem hjælpe sig en Stak ind den næste Dag. De lovede det, og næste Morgen mødte de allesammen, men blev meget forbavsede, da de kom ud og skulde til at begynde, for Stakken var borte. Da de nu saa ind i Udhuset, var alt paa sin Plads, saa de ikke selv kunde have gjort det bedre.

Som de nu stod og talte herom, bemærkede Manden, at der hang dog ikke saa lidt Straa ned, som Køerne kunde naa, saa Nis skulde have passet bedre paa. Han antog nemlig, at det var ham, der havde flyttet Stakken. Men Nissen tænkte, at Manden ikke skulde beklage sig for ingen Ting, og da han næste Morgen kom ud, var Stakken paa den forrige Plads igjen. Saa havde Nissen hævnet sig.

Pastor L. Prip.
Sagn samlet af Evald Tang Kristensen, 1928.
Foto: Høne fra Maria Magdalene Kirke samt narren Nis Gieck fra Dråby Kirke, begge Djursland.