MARERIDT


Mareridt er blevet tilskrevet en kvindelig Plageaand, der ikke kunde lade Folk være i Fred om Natten. Man kaldte hende for Maren, og hun var, hed det, den skjønneste Kvinde, . . . der gik gjennem lukkede Døre, overfaldt sovende Folk og satte sig overskrævs paa dem og plagede dem, saa det var en Gru.

Man blev da redet af Maren. Navnet peger paa en overjordisk Dyreskikkelse, et Dobbeltvæsen, hvor Forkroppen er et Menneske og Bagkroppen en Hest.
Som Middel mod Mareridt brugte man at lægge Staal i Sengen. Hun lokkedes for Resten ind i Huset, naar Tøflerne stod med Taaen ind imod Sengen.
Hjalp intet andet Raad, maatte man gaa til den Yderlighed at besværge hende. Man lod en af sine nærmeste Paarørende vaage over sig, og naar denne mærkede, at Maren drev sit Spil, jog man hende paa Døren med følgende Rim:

„Mare Mare Minde!
est du her inde,
saa skal du herud.“

Man kunde gjøre hende synlig for det blotte Øje ved at kline alle Revner og Sprækker til i Stuen og kun lade et udboret Hul i Døren staa aabent. Naar hun da kom, stak man en Prop i Døren, saa hun var helt indelukket, og da fik man Synet af det dejligste Pigebarn, man kunde se for sine Øjne.


Dansk sagn samlet af Evald Tang Kristensen, 1928.
Foto: Maren rider, Udbyneder Kirke.