Previous image Index Next image
Index Up one level Previous image Next image Start slideshow 5 s

Image 8 of 22

DeGamle-08.jpg

NEKKUS I KVIE SØ

En gammel underlig Historie, der løber om ikkun i mundtlig Beretning og mest i Kjælling-fabler, er, at der i Kvie Sø skal have opholdt sig en Trold ved Navn Nekkus.

Somme siger, at et Par Kvier, andre et Par Stude, løb løbsk for en Plov paa Kvie Mark og rendte med en Del af Plovtøjet ud i Søen og skal i det samme være trufne paa Nekkus, der gav sig i Tog med dem med hans Fiskespyd, men de blev ham for mægtige og vendte til Land og ankom til Kvie By med Fiskestangen heftet i noget af Kjøretøjet, hvorover Nekkus i Fortørnelse har en Dag ved Kirkesamling posteret sig paa Lavkirken og med forskrækkeligt Skraal og Skrig lyste efter hans Spyd eller Krog, som just til Pas samme Dag var bragt til Kirken for at sees af alle Folk. Den kom ham da i Hænde igjen, og i hans Vrede har han stødt eller reven dermed paa det nordøst Sidehjørne af Kirkemuren, saa at Muren revnede derved op og ned. Endnu sees en Rievne der paa Muren, og Almuen vil ikke vide anden Aarsag dertil.

Et Ordsprog svæver endnu i Folkemunde om Passagen:
Kviekalve droge Krog af Nekkus Haand.

Pastor Jessen, indberetning til biskob Bloch.
Sagn samlet af Evald Tang Kristensen, 1928.
Foto: Trold fra Marie Magdalene Kirke, Djursland.