AAMER


En Aame kan spytte Skarn paa Folk. Det mærkelige herved er, at der bliver lige saa mange Huller paa det ramte Sted, som der er Øjne paa Dyret, og det er mange. De sidder hen ad Siden paa Kroppen.

Jeg har tit hørt Tale om dem, og at Folk er blevne aameblæst. En Mand her i Hellum, der som Dreng gik i et Krat og passede Kreaturerne mellem Lyngbakkerne, er bleven det, for det er saadanne Steder, de opholder sig.

Lærer Grøn, Hellum.


A har set Omer her nede i Bakkerne ved Siden af en Sump. De var gule ad Siderne og mere mørke ad Ryggen og havde Øjne hen ad Siderne, samt var ligedan i baade Enderne, saa man kunde ikke skjønne, hvor Hovedet skulde være. Det var nogle sære Tumlinger, næsten et Kvarter lange. De kunde blæse Gift, men ikke imellem uldne Sager.

Lars Kristiansen Nielsen, Vandeskrog.


Begge danske sagn samlet af Evald Tang Kristensen, 1928.
Foto: Underligt kræ, Ebeltoft Kirke