HAVMANDEN

Et Sagn fortæller, at der langt tilbage i Tiden hverken var Klitter eller Sand paa og om Amrom, men den bestod af Ager, Marsk, Hede og Skov.
Da skyllede Havet Liget af en forunderlig skabt Mand i Land paa Kysten. Man lagde ham i en Ligkiste og begravede ham ved de andre døde.

Men nu blev det rent galt, Havet blev vildt, satte Brændinger ind over Land og kastede store Sandmasser derop, som tildækkede Skove og Marker, Marsk og Hede.

Forgjæves spurgte Folk hverandre om Raad derimod, tilsidst erklærede dog en klog Mand, at den begravede maatte have været en Havmand, og fordi de havde begravet ham, kom nu Havet og vilde hente ham ud i sit Element igjen. De skulde derfor aabne Grav og Kiste og se, om han ikke havde sin Tommelfinger i Munden og sugede paa den, for da var det en Havmand, og de maatte snarest mulig føre ham ud i Havet igjen.

Han sugede virkelig paa sin Finger, man tog derfor Liget op og lagde dét paa en Vogn med Ogser for, disse bissede ud i Havet og forsvandt der med Liget.
Strags blev Havet roligt, men de Klitter, der var dannet paa Amrom, blev der naturligvis og opfylder nu over det halve af Øen.

Flensborg Avis 1904, nr. 47.
Sagn samlet af Evald Tang Kristensen, 1928.
Foto: Havfolk fra Gjerrild Kirke, Djursland.