Stop slideshow Index Stop slideshow
Index Up one level Previous image Next image Stop slideshow

Image 7 of 22

DeGamle-07.jpg

ÅMANDEN II


Der var en vaad Engstrækning i Hjermitslev, og saa stod to Mænd og samtalede en Dag med hinanden om at faa en Kanal gravet i den for at aflede Vandet, saa at de bedre kunde slaa Engen.

Som de nu talte om det, kom der en ældre Mand hen til dem med en Kjæp i Haanden. Han gav sig i Snak med dem, og da han hørte, hvad de spekulerede paa, spurgte han dem, hvad de vilde give ham for at grave den Kanal. De tilbød ham en Sum, og han forlangte saa, at den skulde være udbetalt, inden 7 Aar var omme. Men hvis ikke det var sket, saa skulde Kanalen have Lov til at tage et Menneske hvert Aar, og tog den ikke ét i hvert af de 7 Aar, saa skulde den have syv i ét.

De gik ind paa det, og den gamle Mand gik saa og lod Kjæppen slæbe bag efter sig, og paa den Maade blev Aaen til. Men da han var gammel, saa gik han ikke lige, saa det gik ud og ind.

Efter Folks Snak drukner der ogsaa et Menneske om Aaret i den Aa.


Risgaard Højskole. Kristine Kristensen, Øster-Vraa.
Dansk sagn samlet af Evald Tang Kristensen, 1928.
Foto: Trold fra Marie Magdalene Kirke, Djursland.