IDUNS ÆBLER


Idun holder aserne evigt unge med sine magiske æbler men da Loke kommer i uføre lover han Idun væk til jætten Tjase:
„Og på det aftalte tidspunkt får Loke lokket Idun ud af Asgård og ind i en skov og fortæller hende, at han havde fundet nogle æbler, som hun ville anse for store kostbarheder, og bad hende tage sine egne æbler med for at sammenligne dem. Da kom jætten Tjase derned i ørneham og tog Idun og fløj væk med hende hjem til sin bolig i Trymheim.

Og aserne fik det dårligt efter Iduns forsvinden og blev snart gråhårede og gamle. Så holdt aserne ting og spurgte hinanden, hvad man senest vidste om Idun, og det sidste, man havde set, var, at hun var gået ud af Asgård med Loke. Nu blev Loke fanget og ført til tinget, og man truede ham med død og pinsler. Han blev skræmt og sagde, at han ville lede efter Idun i Jotumheim, hvis Freja ville låne ham sin falkeham.“
Skáldskaparmál (Det digteriske sprog) fra Snorris Edda, ca. 1200.

Oversat af Kim Lembek og Rolf Stavnem, 2012.
Foto: Idun fra Sødring og Loke fra Udbyneder Kirke.