SØREN RYGE PETERSEN

Det er standardudrustning i enhver families boghylde: bøger om fugle og om blomster. Måske også om træer, om insekter og ... svampe.

Jeg har fem i sidstnævnte kategori. Nu har jeg seks. Det betyder, at jeg for første gang i mit liv ved en hel masse om svampe, som jeg aldrig har vidst før. Emnet har været for svært og uoverskueligt og har aldrig indgået i min grunduddannelse.

Der findes over 500 vilde planter i Danmark, og jeg kender de 300. Der findes måske 4.000 svampe i Danmark, og jeg kender de 20.

Svampeforsker i superklassen
Efter at have læst 'I svampenes rige' kender jeg stadig kun de 20. Selv om alle har danske navne, er det umuligt at huske dem.

Men jeg har fået en visuel, pædagogisk, suveræn, næsten blæret indførsel i den plantegruppe, der sørger for nedbrydning af alt organisk stof omkring os og dermed er uundværlig for naturens kredsløb - meget vigtigere end fuglene og de fleste vilde blomster. Det takker jeg Jens H. Petersen for, for dette er hans store værk.

Han er naturligvis svampeforsker i superklassen. Han er også superfotograf. Han har tænkt, at vi mangler en bog, der bryder fuldstændig med de sædvanlige bøger på området. De går altid systematisk frem og beskriver et passende udvalg og et styk foto af hver. Dertil standardtekst om voksested og spiselig eller ej. Det er dem, jeg har fem af.

Derefter har han tænkt, at han vil forføre os. Ikke kun det snævre publikum, der kender svampe i forvejen, men hele familien Danmark. Han har også vidst, hvordan man gør det: fotos!

En værdig mission
En så uimodståelig, overvældende, unik og pragtfuld bunke fotos af svampe, at selv den mest kræsne må overgive sig. Jeg stoppede ikke min første gennembladning af bogen, før jeg var kommet til sidste side og havde set alle 800 fotos.

Men så kommer det bedste. Jens H. Petersen vil ikke kun forføre - han vil også belære. For mens vi sidder i fotofælden og gisper, er der konstant små stykker tekst, som man er nødt til at læse.

Det er ikke billedtekster, men en række superkorte forklaringer på de forskellige svampegruppers kendetegn og funktion. De er så fyldt med indforstået svampesprog, at den almindelige læser ikke har en chance for at huske dem.

Som dette stykke om rust- og brandsvampe, der kan forrette stor skade på landbrugsafgrøder, f.eks. korn:

»En typisk rustsvamp starter med at inficere bladene af sin første plantevært om foråret. Herefter danner den spermogonier og æcidier på bladoverfladen. Spermogonierne kan udskille en sødtduftende væske, som tiltrækker insekter. Disse flytter små sporer, kaldet spermatier, rundt mellem planterne og sikrer dermed en krydsbefrugtning. Senere skifter svampen til en anden plantevært, hvor den danner teliosporer, der fungerer som hvilesporer«.

Hjemmedyrket materiale
Sådan er det hver gang, men det mærkelige er, at man ikke bliver irriteret, for lidt af det bliver trods alt hængende som nyttig viden, og derefter er siden fyldt med de smukkeste fotos af tidsel-rust, tagrør-rust og ikke mindst æcidier af Puccinia pulverulenta. Det er svampeforførelse på højeste plan.

Eller sagt på en anden måde: Bogens pædagogiske side er så gennemført videnskabelig, at den må kunne tjene som grundbog for biologistuderende.

På nøjagtig samme måde, som en anatomibog er grundbog for alle medicinstuderende. Vi andre kigger dem over skulderen med største fornøjelse. Mit eksemplar kommer til at ligge fremme og vil blive vist frem til alt og alle.

Når man ser en bog af denne type, er den første tanke altid, at den er oversat fra et af verdens store sprog. Sådan er det ikke her. Den er pæredansk, skrevet og for størstedelen fotograferet af en dansker, og jeg gætter på, at den allerede er solgt til udgivelse i resten af verden ligesom H.C. Andersen og Jussi!

En meget stor del af billederne er også taget i Danmark, og det er yderst prisværdigt, at vi får det at vide. Billedteksterne er korte, men nævner altid hjemlandet.

Desuden er der mange fra Ecuador, hvilket har en forklaring: Forfatteren har været på en studietur derovre sammen med en flok ligesindede, og de må have haft det utrolig sjovt, eftersom der findes måske 100.000 svampearter i Ecuador, hvoraf kun de 4.000 er beskrevet. Et svampeslaraffenland uden lige!

Lyden af svampe
Tilbage står kun at beklage, at der ikke blev tid til den sidste korrekturlæsning af teksten, men pyt med det.

Det gav endda anledning til, at jeg læste en lille tekst om sæksvampe flere gange for at kunne den udenad, når jeg skal prale med min nyvundne viden om svampe:

»Skæsvampene (!) afskyder ofte sporerne med stor kraft. Hos mange skivesvampe afskydes tusinder af sporesække samtidig, så man kan se en hel sky af sporer rejse sig fra frugtlegemet. Lytter man godt efter, kan man samtidig høre en hvæsende lyd. Denne synkrone sporeafskydning udløses af ændringer i lufttemperaturen over hymeniet (f.eks. ved at man puster over svampen)«.

Herefter har Jesper H. Petersen pustet over en brun ørebæger (Otidia umbrina) og taget det flotteste billede af en hvid sky over orangegule svampe.

Man hører det for sig, og hvornår har man nogensinde før hørt hvæsende lyde fra en bog om svampe. Tak.